To Boldly Go Where No Man Has Gone Before

From the voyages of the star ship Enterprise on its five year mission to explore new worlds

Captains Log, supplemental We have entered a new star system. A single sun, the world cold and barren, inhabited by a humanoid race of some sophistication. Since we are in need of supplies, I sent a small landing party down, but when the rendevous time came, one crewmember was still unaccounted for. I have decided that Mr. Spock, Dr. McCoy, along with our lovely Betazoid empath and myself will proceed to investigate in disguise and locate our missing crewmember.

Jeg ankom til Vintersol torsdag eftermiddag. Rasmus stod klar til at modtage mig - han vidste jeg kom 15 minutter for sent og havde allerede samlet mine første spillere i det lokale, han havde afsat til mig - under hele connen! Jagten på en Helt var en succes - eftersom succeskriteriet for et komediescenarie er at få sine spillere til at more sig. Og jeg fik mine første nye venner. Ikke et kendt ansigt, men tilgengæld heller ikke et, der ikke smilede. En god start på en lang con.

Captains Log, supplemental It is hard to say when the subversion began. I tend to believe it was there from the moment we landed. We rather quickly found our missing crewmember, but unfortunately, she has become one with the aliens. I doubt if she can be reverted. Notice the redness of her eyes, despite her deceivingly docile and friendly smile. I almost did not recognize her...

Jeg havde god tid til at orientere mig efter Jagten på en Helt, fordi mit næste scenarie skulle begynde kl. 20. Så jeg fik hevet mine pakkenelliker ind og snakket lidt med de lokale - og fik at vide at de meget mystiske GM-kits ikke ville blive udleveret før fredag eftermiddag - hvor jeg så vil have været GM i 3 perioder, så forhåbentlig var der ikke noget essentielt i kittet. Aftensmaden var - tjah, den var ok, men ikke noget at råbe højt om. Menuen lød på Faijitas med ris og salat. Salaten var en blanding af tomater, løg og agurk - hvilket førte til nogle sjove forsøg på at fange lige netop agurkerne for mig, eftersom jeg ikke kan fordrage rå tomater og løg. Løg lugter frygteligt... Og så skulle der spilles. Jeg gik op til mit lokale og forventede at Lene og jeg havde 2 fulde hold - men nej, der manglede 4-5 spillere ud af 12. Det er jo ikke arrangørernes skyld, men hold da op, hvor er det irriterende! Det lykkedes de flinke arrangører at finde nogle frivillige - og hunkønsvæsner, endda - så scenariet kunne starte ca. 3 kvarter forsent. Ok, jeg var ikke utilfreds med mine reserver. Tværtimod! Jeg kom jo til at spille med Gertrud, hendes veninde Maria samt Tante Lilla, så jeg kunne ikke brokke mig - dem havde jeg jo i forvejen sat mig for at jeg skulle lære at kende og de skuffede mig ikke. Men jeg havde godt nok lagt mentalt i kakkelovnen til de udeblevne... især ham der Søren Hald, som vist havde ringet nogle timer før for at sige at han ikke kunne nå at komme. Grrrr!

Spøgelseshusets Skjulte Verden gik fint - men til sidst valgte jeg at slutte af med en opsummering af muligheder for at kunne komme til at sove. Perioden sluttede officielt kl. 04 og jeg skulle være master på Galehuset kl. 10. Selvfølgelig begik jeg den fejl at luske ind til Lene og se hendes hold afslutte - og sådan endte det med at jeg først kom i seng kl. 5 - et tidspunkt, som for mig er morgen, ikke nat. Jeg havde valgt at sove i stillesovesalen, hvilket gjorde at jeg skulle guides derover og lukkes ind. Koldt og mørkt, men med venlig assistance lykkedes det at komme frem også selvom det var sent.

Spock, first officer of the Enterprise - Captain, there is no logical explanation for this.

Næste morgen lykkedes det mig at stå op kl. 8.50 som planlagt - på trods af at min elendige luftmadras som sædvanlig havde valgt at deponere min bagdel på det kolde og hårde gulv i en gymnastiksal. Jeg valgte at springe morgenbadet over, fordi mine badegrejer stadig var i lokale 32 og jeg prioriterede den rigelige morgenmad... Snydt! Rigelig morgenmad? Jeg fik en formaning om max. 2 stykker franskbrød m. pålæg og så et stykke frugt. Det var ikke ligefrem venlige lyde, der kom ud af min mund. Jeg ser ikke migselv som en grovæder, men to stykker kedeligt franskbrød med plastic-ost er ikke min idé om en lækker morgenmad. Faktisk savnede jeg min gode gamle havregrød... og den lovede yoghurt var slet ikke synlig.

Da klokken var 10 var det tid til at komme op til mit lokale igen for at være master på Torben Ussings glimrende scenarie, Galehuset. Jeg havde printet det onsdag og skimmet det torsdag - resten måtte køre efter mine minder om testspil for ¾ år siden. Aha... en af mine spillere var den sagnomspundne Søren Hald! Og så havde jeg set frem til at torturere Luciano. Heeheheee! Efter ret kort tid gik det op for mig at Søren Hald ved noget om alt, har en syg fantasi og en makaber evne til at gøre selv mig lidt urolig - især når han spiller en sindssyg psykopat. Hmmm.... Min største fornøjelse under scenariet var at skyde Lucianos karakter... selvom det egentlig ikke var nødvendigt for scenariet. Men det var sjovt! Ret kort tid efter spilstart - sådan føltes det ihvertfald - skulle mine spillere ned for at spise frokost. Det er godt nok en skidt ide at have frokostpause midt i et scenarie, kun 2 timer inde. Jeg grinede lidt indvendig og var glad for at jeg havde medbragt brød og pålæg, for jeg havde ikke megen tiltro til frokosten efter morgenmaden. Men jeg blev overrasket, da spillerne kom tilbage med fyldte paptallerkener med højtbelagt smørrebrød. Nå, så det var der, overskuddet fra morgenmaden var endt... Det lykkedes mig at få afsluttet Galehuset tilpas tidligt til at nå et bad. Eller.... et forsøg på samme. IS-nende koldt vand i bruseren betød at jeg brugte rigtig, rigtig lang tid på at forsøge at frembringe i det mindste lunkent vand. Til sidst lykkedes det og jeg følte mig helt frisk... og KOLD. Aftensmaden bestod af farsbrød med couscous-salat og tzaziki. Tzazikien var det bedste - og så det faktum at der faktisk _var_ rigeligt af både farsbrød, couscoussalat og tzaziki. Men jeg var glad for mine medbragte campingtallerkener af plastic - der var megen overskydende væske og paptallerkenerne så ud til at blive meget bløde og ulækre...

Nå, jeg mødte op i mit lokale og fandt en vis del af de 7 spillere, jeg skulle bruge. En af de venligtsindede arrangører sørgede for at lokalisere resten, så jeg kunne starte godt 30 minutter forsinket. Into Their Own gik rigtig godt - alle havde en god oplevelse, inklusive mig selv, og jeg kunne vakle over for at finde min sovepose kl. 5 endnu en gang.

Livers - evolution, subspecies or a different race entirely? From the notes of Dr. Leonard McCoy (as portrayed by Torben Ussing) They think fast and learn from their mistakes. What took humanity a year to learn is clearly learned here in the span of a day. Remarkable - and somewhat intimidating. But this might only be true of the subspecies Arrangør. Very dangerous. There seem to be several evolutionary stages, among them one called Kiosk, which would seem to be the time of their progreation. Their mating rituals are something of the strangest I have seen. I fear that we have not seen the end stages of their evolution yet - but I believe I might have glimpsed a few of their true forms. The male of the species is rather docile and easy to handle, but the females are cunning. Well, when is that not true? I've noticed a strange red light coming from their eyes - but mainly from the eyes of the females when they think they are not being watched... I believe this is a warning sign we need to be concerned about. Notice that one of the females disguises her red eyes by using bugshaped lenses.

I løbet af natten, hvor jeg faktisk havde sovet bedre efter at have inddraget mine biltæpper, min jakke og mit håndklæde i et forsøg på at få varmen og ikke ligge direkte på gulvet (pokkers luftmadras!!!), lykkedes det mig at få ca. 4 timers søvn og alligevel kunne jeg slå øjnene op næste morgen. Miraklernes tid er ikke forbi. Men jeg glædede mig jo sådan - jeg skulle endelig spille Nile Queen, Torben Ussings scenarie, som jeg har hørt så meget om, men aldrig fået spillet. Egentlig gik jeg og overvejede en hurtig forageringsudflugt til den nærliggende Bilka, ihukommende gårsdagens "rigelige" morgenmad - men! Wonder of wonders, 2-skiver politikken havde ændret sig. Udvalget var stadig ikke noget at råbe hurrah for - jeg ville have foretrukket noget brød med kerner eller boller fremfor et kedeligt sødmælksfranskbrød - men i det mindste fik vi lov til at spise lige så mange skiver som vi ville. Jeg tog endeskiverne... man skulle nødig virke grådig.

Ah, oplevelsen jeg havde set frem til! Torben Ussing i topform i scenariet Nile Queen - en blanding af intrige og investigation med en del live-elementer. De tre frivillige hjælpere og deres farverige kostumer gjorde helt sikkert oplevelsen større, men det var en nydelse at spille lettere uvidende forfatterinde på jagt efter den næste historie...

Torben Ussing som græske millionær	Søren Hald i sin glansrolle som arkæologen Kentucky Smith
Den charmerende Lord Partridge - som forsøgte at sælge MOI for 20 hvide kameler! Det æsel!	Den tyske spion forklædt som letgennemskuelig hollandsk juveler på turistrejse
Direktøren fra museet i Cairo	Yussuf - ung, charmerende og hamrende farlig
Museumsdirektøren inspicerer krokodilletemplet efter vandalernes hærgen.	To af Egyptens mest skumle sønner stikker hovederne sammen.
	En indfødt eller en af de farlige aliens på afveje?
Direktøren og Kentucky tager et nærmere kig på varerne i bazaren.	Det er hårdt at arbejde i en bazar...
Bazaren er åben!	Endelig fandt vi frem til templet!

Lørdag aften bød på endnu et af Torben Ussings scenarier, det nyskrevne Sort Søvn. Jeg var glad for at jeg skulle spille et relativt afslappet scenarie - trods alt havde jeg været master 4 gange og var ved at være lidt træt. 2 nætter med 4½ timers søvn i gennemsnit var også ved at få bugt med min energi, troede jeg. Men jeg havde slet ikke problemer med at holde mig vågen - det var en fornøjelse at spille Chaotic Neutral (Torben påstår det er mit naturlige alignment... hmmm....) og mobbe vores "næsten-Paladin". Og så havde jeg et herligt samspil med "Helge". Ah, wisdom-bonus! Nå, men vi reddede kongeriget, prinsessen og diamanterne - ikke nødvendigvis i den rækkefølge og så var connen jo sådan set slut!

Det var ikke til at bære. Øv. Jeg ville ikke bare gå i seng og så gøre klar til at køre hjem. Så jeg endte nede i barområdet, hvor Torben var igang med en længere samtale om bordrollespillets historie med Jannick Raunow. Og det skulle vise sig at blive indledningen til min bedste oplevelse på connen. En lang, lang snak om bord og live - og hvordan vi i virkeligheden ikke er så langt fra hinanden. Og i løbet af samtalen blev det mere og mere klart for mig at jeg står foran at arrangere mit første større con-live på Viking Con. Frivillige spillende medarrangører med liveerfaring søges!

Næste dag - efter endnu en 4½ timers nat, men denne gang var det min egen fejl - skulle stedets brunch stå sin prøve. En udemærket brunch, som stille og roligt blev afløst af oprydning. Torben og jeg havde på forhånd stukket hovederne sammen og besluttet os til at være asociale nok til ikke at være med til oprydningen, så vi pakkede bilen og gjorde klar til afgang.

Captains Log, supplemental One of my crewmembers have bravely volunteered to go undercover to investigate the aliens. She is a highly skilled empath and has very keenly evolved special defences - if I did not think she was capable of the task, I would not have left her there. Still, I have to wonder at the red light in her eyes as we checked that she had her communications device...

På trods af forsinkelser, spillerafbud, problemer med morgenmaden var det en con med lutter gode spiloplevelser, venlige og hjælpsomme arrangører, intelligente samtaler og godt selskab. En hamrende god con, på trods af alle begynderproblemer. Klart værd at vende tilbage til. Næste år skal jeg bare have flere passagere med i bilen på vej ud...