Øjne Under Ørkensolen

Sandet brænder under vores fødder, solen over vores hoveder. Sheiken har påbudt os at vise vore gæster rundt i Det Brændte Land - underforstået, være deres livvagter i en verden, der er farligere end den, de kommer fra. Askezombierne rejser sig atter foran os. Kampen begynder og ender som så mange kampe før.

En af de fremmede kommer hen til mig, trækker mig med ud i ørkenen, selvom solen i mellemtiden har lagt sig og mørkets væsener er nær. Hun - den høje, slanke fremmede med den lyse hud og de smukke blå øjne - har lagt mærke til at kampen har afdækket nogle stenformationer i nærheden, der kunne se ud til at være forarbejdet. Jeg er også nysgerrig. Alle relikvier fra gammel tid er værdifulde og kan være utrolig nyttige. Jeg går med hende og vi børster sandet til side og finder en dør - en dør til en anden tid? Måske. Mere prosaisk nok bare til de uforgængelige efterladenskaber fra en uddød slægt, der har boet her dengang det var en gigantisk by og ikke en afbrændt ørken.

Elveren fra de nordlige lande insisterer på at ledsage os. Jeg vidste hun ville skabe problemer fra det øjeblik jeg så ind i hendes øjne - og alligevel kan jeg ikke sige nej.

Scenariet er ved at blive skrevet og får officiel premiere på Vintersol d. 23-26 februar.

Testspillere søges!

Send mig en mail eller meld dig til Yahoo-gruppen Testspillerne, hvis det har interesse.

Flere scenarier

Images on this page curtesy of Eos Development